Gallerist Martin Frederiksen skriver i ”101 kunstnere”.
Claus Brøndum Sørensen maler minimalistiske landskaber. Enkle kompositioner i behersket farvevalg. Detaljerne er udeladt, og kunstneren fokuserer på den summariske fremstilling. Den kontrollerede struktur viser sig dog ved nærmere eftersyn at være kombineret med en markant stoflighed og en livlig aktivitet overalt på billedfladen.
Motiverne er tydeligvis danske. Men det er kun titlen, der leder betragteren hen til lokaliteten. ”Mariager Fjord”, ”Store Vildmose” eller ”Rubjerg Knude” fører beskueren på vej uden dog at være præcise i sine angivelser. Og egentligt er det også ligegyldigt, for billederne vil ikke levere loyale fortællinger om dette eller hint særlige hjørne af Danmark. De prøver i stedet at løfte os ud af det stedbundne og hen til en slags generel metafysik.
Claus Brøndum Sørensens malerier er afdæmpede og rolige, i nogle tilfælde nærmest meditative. Maleriernes stilhed understreges af, at der ikke er mennesker til stede. Det er som om betragteren er alene i denne slørede og melankolske billedverden. Af og til fornemmes dog andre menneskers tilstedeværelse ved et mat lys i det fjerne. Det kan også være en vejstribe eller en lille bygning. Disse diskrete og ydmyge referencer til menneskelig aktivitet præsenteres i et stort anlagt landskabsrum.
Nogle landskaber forekommer oplevet i forbifarten gennem en bilrude. Man får et flygtigt glimt af et levende hegn eller et dæmpet lys under mørke træer med et kig ud til en diset horisont– og i næste øjeblik er man suset forbi. Detaljerne udviskes i hukommelsen. Men splitsekundets indtryk og stemning hænger fast. Øjeblikket forvandles til evighed.
Ligesom motiverne klart genkendes som dansk natur, så er også formsproget klart dansk. Især det afdæmpede, blålige, ofte næsten sølvagtige lys, har en særlig nordisk karakter over sig. Tydeligst kommer dette måske til udtryk i hans mange vinterlandskaber. De overvejende horisontale linjeføringer kombineret med et højt himmelrum lader sig ligeledes indskrive i en umiskendelig dansk tradition.
Claus Brøndum Sørensen er uddannet kunsthistoriker, og inspirationen er da også hentet i flere hundrede års billedkunst. De italienske renæssancemalerier optog ham allerede i studietiden, - især sfumato-landskaberne som dannede baggrund for højrenæssancens portrætkunst. En anden interesse var de hollandske 1600-tals malere, der tog udgangspunkt i det flade landskab og de høje himle. Også romantikkens malere ser ud til at have påvirket Claus Brøndum Sørensen, herunder måske især Friedrich, der blev en mester i at vise små skikkelser i stor natur.
Blandt danske malere aner man referencer til L. A. Rings og Brendekildes landskaber. I enkelte mere monumentale malerier ledes tankerne hen på Lergaard.
Claus Brøndum Sørensen er opvokset med en pensel i hånden og malede oliemalerier på lærred, før han kunne læse og skrive. Faderen var Charlotenborgmaleren Peder Brøndum Sørensen, og han lod sønnen male ved sin side, når han arbejdede i atelieret.
Martin Frederiksen
Galleri Art F, Lønstrup